Youngblood
Youngblood er lavet af rene, naturlige mineraler og pigmenter Pauline Youngblood skabte YoungBlood Mineral Cosmetics i 1996 efter at have arbejdet som klinikassistent på en plastikkirurgisk og dermatologisk klinik. Igennem sin karriere oplevede hun mange hudtilstande, som blev forværret af traditionel makeup og hørte gang på gang patienterne efterspørge en naturligt udseende makeup, som kunne hjælpe med at dække og lindre huden efter en behandling eller operation. Hun satte sig for at udvikle en makeup, som kunne opfylde alle disse krav og opdagede gennem sin research, at rene, naturlige mineraler og pigmenter uden konserveringsmidler eller kunstige farvestoffer virkede lindrende på sensitiv hud og gav ansigtet et naturligt og fejlfrit udseende. Som et plus viste det sig, at mineralerne også havde solbeskyttende egenskaber. Youngblood bruges verden over af alle os, der elsker naturen, de frisindede, veganere og alle andre, der gerne vil passe på sig selv og den verden vi lever i. |